Jul 3, 2011

Mange nye oplevelser

Vicki i DK
Vicki var i DK for at studere og forberede sig til sin praktikperiode som starter i August.
Det blev til en uge med alt for lidt aktuel undervisning - men med god tid til at se familie og venner. I løbet af ugen boede Vicki primært hos sine forældre, hvor hun fik mulighed for at få dækket lidt af sit hunde behov, så de har nu en lidt mere afrettet og opdraget hund... i hvert fald i følge hundehviskeren Vicki.. En lille side effekt af besøget er at nu stopper Vicki konstant op og ser på hunde som går på gaden, taler konstant om hunde og vi overvejer nu hvornår der skal en hund i vores liv (læs: Jonas overvejer at give op og lade husfreden sænke sig sammen med en hund).

Besøg af cykelrytteren Joe
I samme uge havde Jonas aftalt med sin gamle studie kammerat Jonas (Joe) at han kunne kigge forbi på sit store europæiske cykel eventyr hvor han kører gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig for at ende i Spanien (læs mere om det på hans blog, spændene læsning).
Joe forventede at ankomme enten fredag aften eller lørdag morgen, så det var en noget overrasket Jonas der kom hjem fra en firma middag torsdag aften for at finde en hjemløs siddende på sit dørtrin med vildt skæg og en cykel fyldt med hans ejendele. Det viste sig at være Joe som sad og nød en bog og hvilede sine ben.
Weekenden blev fyldt med en god tur på tapas restaurant, rock bar, intim koncert med "Murder" (det er dejlig akustisk guitar og slet ikke så voldsomt som navnet antyder: http://youtu.be/vwW1i9XI_vI?t=13s), surf and turf (bøf og hummer) og besøg på en hemmelig cocktail bar. Jo det var skam en dejlig weekend fyldt med fede snakke og gode oplevelser.
Joe på rock baren "Sound Garden":

Søndag tog Jonas til firma dag og ønskede Joe fortsat god tur gennem Europa.

Besøg af Jonas' Mor og JJ
Den netop næsten overståede weekend har vi haft besøg af Jonas' mor og hendes mand Jens Jørgen. Det blev weekenden som markerede to vigtige milepæle i vores Amsterdam ophold: Punkt 1- Vi var på museer for første gang. Punkt 2- Jonas kom ud og gå i Amsterdam på en søndag før klokken 10 om morgenen.
Fredag stod den på byvandring med Vicki som guide og det blev til et besøg i Rembrandts Hus og diverse andre kulturelle ting. Om aftenen kom vi på et dejligt restaurant besøg hvor vi alle fik en skøn kulinarisk oplevelse - vores fremtidige gæster vil måske få fornøjelsen af et besøg samme sted.
Fra Amsterdam


Efter restauranten tog vi på den hemmelige cocktail bar Jonas havde besøgt weekenden før. For at komme ind på stedet skal man reservere bord ved enten at ringe til en telefonsvarer eller sende en SMS, ved ankomst finder man blot en blank facade med en ringeklokke - så der er intet der afslører der findes en eksklusiv bar inde bag døren. Fed oplevelse at finde sådan et sted.
Fra Amsterdam



Søndag stod den endnu engang på lidt byvandring, museum og til sidst blev vores gæster sendt tidligt med toget til lufthavnen for at de forhåbentlig ville få stillet deres shopping behov før boarding. Sammenlagt 12 timers shopping over weekenden havde kun ført til: Tunge fødder og trætte ben for Jens Jørgen og Jonas, et lille postkort af en gede og en fin knap fundet på gaden.

Jun 12, 2011

Kristi Himmelfart: Tur til Texel

Vi har endelig haft en tur uden for Amsterdam!
I Kristi Himmelfart ferien lejede vi en bil og tog til Texel, en lille ø der ligger ca. 1 times kørsel nord for Amsterdam. Stemningen på øen fik os til at tænke på Bornholm, men den er ca. en fjerdedel i størrelsen, både i areal og indbyggertal. Og vi kan jo godt lide Bornholm så vi nød turen i fulde drag.
Fra Amsterdam


Nå ja, en lille forskel fra Bornholm: Øen er ret så flad, fyldt med diger og får!
Fra Amsterdam


Den ene side af øen er en lang og bred sandstrand, det blæste dog lidt meget så vi beholdt badetøjet i kufferten, en ting som var meget svært for Jonas Vandhund. ;-)
Men vi fik læst lidt bøger og nydt naturen og den friske luft på stranden.
Fra Amsterdam


Bag stranden er der på en ene halvdel af øen et klitlandskab som er en stor naturpark. Til at starte med troede vi ikke man måtte gå derind - og vi tænkte "dumme hollændere, hvad nytte er en naturpark hvis man ikke må gå der!".. men den sidste dag fandt vi en låge ind til et stort sti system som gjorde det muligt at udforske parken, så det var bare de dumme danskere som ikke kunne finde ud af det til at starte med.
Fra Amsterdam

Fra Amsterdam




De to første nætter på øen boede vi i nogle ombyggede AirStream campingvogne hos et forholdsvist hippieagtig par som virkede til virkelig at nyde livet og virkelig så til at gæsterne havde et dejligt ophold - skønt!
Fra Amsterdam

Fra Amsterdam


Den første morgen var vi begge lidt nervøse for hvor interessant morgenbordet mon ville se ud, en frygt som blev gjort til skamme da vi så det fantastiske morgenbord fyldt med lokale og friske lækkerier!
Fra Amsterdam


Tredje dagen havde vi regnet med at finde et sted at sove ved lige "at finde noget på vejen som så fedt ud"..... dumme danskere! Vi besøgte 4 hoteller og ringede til 10+ bed + breakfast steder, hvor vi blev mødt med samme besked: En lidt overrasket receptionist som halvgrinende bekendtgjorde at selvfølgelig var alt optaget.
Så den måtte stå på en overnatning i bilen - lidt specielt men det gik meget godt. Dagen efter nød vi Texel for så at vende snuden hjem mod Amsterdam - dog først efter at være blevet verbalt overfaldet af en kro mutter som mente vi var frække og spørge efter et værelse... også selvom hun havde et "Zimmer Frei" skilt i vinduet.. tja, dumme danskere. ;-)

En super dejlig mini ferie som indebar masser af sol, hygge og lækker mad - der er nu ikke noget som god rødvin og ost på en smuk sommer aften!
Fra Amsterdam

Fra Amsterdam




Pinsen - har indtil videre stået på afslapning, bowling og leg med en ny zoom linse til kameraet.
Fra Amsterdam

Fra Amsterdam

May 29, 2011

Maj: Queens Day, Blomsterpark, Konfirmation og kursus

Efter godt en måneds tid med store bedrifter og super sommer vejr er det på tide med endnu en sindsoprivende fortælling fra Amsterdam. :-)





Queens Day
Vi starter i slutningen af April, hvor Dronningens fødselsdag fejres. Den 30. April er det Queens Day i Amsterdam og alt er klædt i orange.
I den weekend havde vi fornøjelsen af at have Vickis forældre på besøg - og vi var alle utrolig begejstret for begivenheden. Byen var FYLDT med mennesker, både, øl og sol. Dagen starter fra morgenstunden med "loppe boder" overalt i byen hvor alt kunne sælges/købes.

Fra Amsterdam


Efterhånden som klokken nærmede sig frokosttid blev der mere og mere gang i kanalerne hvor bådene var proppet til kanten med mennesker og kanalerne efterhånden også blev det med både.

Fra Amsterdam


Fra Amsterdam



I løbet af dagen blev der også skruet mere og mere op for musikken ved diverse gade fester - primært elektronisk musik hvilket Jonas synes var super, og de andre mente var udholdeligt.

Fra Amsterdam


Om aftenen var vi på en hyggelig bar hvor der var live blues band.
Fra Amsterdam



Blomsterpark
Dagen efter var Vicki med sine forældre i blomsterparken lige uden for Amsterdam, en rigtig flot oplevelse. Jonas passede på tingene i lejligheden i mens. ;-)

Fra Amsterdam


Fra Amsterdam



Maj måned stod yderligere på et NLP Practitioner kursus for Jonas (fede værktøjer), tur til DK til Jonas' brors konfirmation (god fest) og en tur til Orø med vores venner (afslappende besøg).
Fra Amsterdam


I denne weekend har vi haft lyn besøg af Jonas's far og Dorthe som kom på besøg til middag fredag aften.. med i kufferten var der sørme en lille gave til os!! (Vi kan godt lide gaver!!)

April: Fest i DK, Poker i Amsterdam, Tur til Paris

Fest i DK
Forrige weekend var vi på et lyn visit i Danmark til en fødselsdagsfest hos Ebler, en af vores venner. Sikke en fest! Og sikke et dejligt ophold hos Hr og Fru Lund. Der blev hygget om os, og det var virkelig dejligt at se nogle af vores venner igen.

Ugen efter var vi til hollandsk for premiere på Biers "Hævnen", god film som absolut kan anbefales. Vi så den i en gammel historisk biograf som Vicki syns er utrolig smuk.

Weekend i AMS
I sidste weekend havde vi fantastisk vejr, hvilket vi nød både ude på cafeerne samt på vores franske altan.
Der er ikke noget som bitterballen, heineken og solskin - en trio fra himlen!
Om lørdagen havde vi en del danskere på besøg til poker aften, man skal jo integreres. De var alle fra netværks gruppen "Danskere i Amsterdam". Stjernerne stod korrekt og kløveren må være i flor, for det endte med at Vicki var aftenens vinder. Gevinsten blev omsat næste dag til 2 x 30 min massage, begge til Vicki selv selvfølgelig - man er vel vinder. ;-)

Ugen er gået med arbejde og hollandsk undervisning. I fredags tog vi afsted til Paris, hvor vi er nu.
Vi tog Thalys, et lyntog med en topfart på over 300 km/t, hvilket er en behagelig måde at komme fra Amsterdam til Paris. Vi havde taget lidt vin og godter med os til at nyde på vejen.

Nu står den på hygge, kærlighed og oplevelser i Paris.... Vi ses!

Mar 28, 2011

Det er forår, det er sol og det er Holland..

Så er foråret kommet til byen!
15 grader, blå himmel og sol - skønt..

I sidste uge endte vi med på vores favorit restaurant, RED - men vi holdt os til en bøf og sprang hummeren over, det var jo søndag. Vicki var heldigvis kommet på højkant igen på det tidspunkt, så vi endte med at have os en rigtig dejlig søndag aften.
Vicki tog chancen og kastede sig ud i en chocolate fondant med blå skimmel ost! Det er i alt sin enkelthed en chokolade kage med "fyld" af lun chokolade creme blandet med blåskimmel ost, det lyder væmmeligt men smager fantastisk! Klart en anbefaling fra Vicki.





Ugen er ellers gået med arbejde og hollandsk kursus. Vicki var endda så dygtig og finde sig et arbejde i løbet af ugen. Hun skal arbejde som SFO Pædagog i en institution med internationale elever. De snakker dog alle sammen hollandsk, så mon ikke Vicki snart er flydende på hollandsk. Indtil videre har hun ihvertfald lært "niet doen" (det må du ikke) og "versichtig" (pas på).

Fredag var vi ude og spise med vores hollandske venne par, det var en virkelig hyggeligt aften og Jonas fik sig et par "kopstoot" (skaller / headbutt), hvilket er en hollandsk specialitet, og smager lidt en blanding af vodka og brændevin men giver gigantiske tømmermænd! Kan klart ikke anbefales at tage mere end en én, og kun hvis man er i selskab med en yderst overtalende hollænder...
Lørdag stod sjovt nok på.... tømmermænd! Tadaaaa... Vi gik rundt om os selv og kunne ikke rigtig komme igang, så vi endte med ikke at prøve. . Jonas lavede dog hjemmelavet kebab og vi så Zombie film - i følge Vicki den sidste hun nogensinde vil se..

Søndag følte vi ligesom måtte rette op det forsømte, så der blev lavet madpakke og vi tog i skoven. Amsterdam skov er en dejlig skov som ligger forholdsvist tæt på byen (30 min på cykel eller i sporvogn).
I starten af skoven ligger en ret stor forhindringsbane som man kan leje med instruktør... Jonas glæder sig til Den Svinske Ho kommer forbi.. ;-)





Og Vicki fandt floooooottteeeee blomster..





Jonas havde gjort hjemmearbejdet, så vi gik til den japanske del af haven, hvor kirsebær træerne stod og blomstrede. Der var en rigtig dejlig stemning, med familier på skovtur og børn der rendte rundt og legede.
Vi holdt picnic under træerne sammen med alle japanerne, det er en japansk tradition at man tager familien med ud under kirsebærtræerne og nyder maden og hinandens samvær.
Vi håber dog at grunden til der ikke var så mange mennesker, var fordi de venter indtil de er sprunget lidt mere ud, og at det ikke skyldes tragedien i Japan.




Vicki har fået sig en fin ny cykel, som står og venter på at blive stjålet. Men de kan bare komme an - for vi har nemlig købt forsikring. ;-)
Det er en rigtig flot bedstemors cykel og som Vicki siger "det er jo ikke noget problem at cykle 10 km. når man cykler på sådan en cykel!" - og når det er fladt som en pandekage..




Mar 20, 2011

Restaurant uge

Sikke en uge dette har været!
Proppet med gode restaurant besøg da det er "restauant week".
Mandag var vi til Robyn koncert sammen med en del fra "Dansker i Amsterdam" foreningen, det var en rigtig god koncert hvor den lille svenske pop trold virkelig fyrede den af. Hun lavede lidt varierede udgaver af sine numre, så det ikke "bare" var at høre CDen live.

Tirsdag fik Jonas sin nye cykel, yeha! Billeder skal nok komme senere, det er en brugt racer som er bygget af en kollegas mand ud fra specifikationer givet af Jonas. Største problem med den er at det er svært at køre langsomt på den, så man skal tage sig i agt når man kører på den til arbejde.
Tirsdag aften var vi på Restaurant ML, en lækker Michelin restaurant i Haarlem, en by lidt uden for Amsterdam. Maden og vinen var simpelthen fantastisk, men vi var begge noget overrasket over den rodede service vi oplevede. Tjenerne virkede konstant rundt på gulvet, men niveauet på både mad og vin trak stadig oplevelsen op blandt en af de helt store oplevelser.
Onsdag var vi til hollandsk undervisning og kunne lige nå hjem og høre de sidste 30 min af FCKs sidste kamp i Champions League. En skam de ryger ud nu, men man må håbe de kan gøre kunsten efter næste år - og at de kan holde på lidt spillere.
Torsdag blev vi enige om vi lige snuppede en restaurant mere, så vi tog på The College Hotel restaurant, en restaurant i forlængelse af hotellet. Bygningerne og indretningen er intet andet end storslået og fantastisk! Vi har været der en gang før til cocktails, og aftenen blev da også sluttet af med en enkelt cocktail - Vicki med en Dutch Cosmopolitan og Jonas med en Toffee Whiskey Sour, en ny favorit.



--
The Dutch Cosmopolitan
Bols Jonge Jenever, De Kuyper Citroenjenever, fresh lime juice, De
Kuyper triple sec, a splash of cranberry juice
Toffee Whiskey Sour
Bushmills Original, Monin Caramel, fresh lemon juice
---
Selve måltidet var nu kun middelmådigt og servicen virkelig dårlig, så vi kan anbefale at tage derhen til cocktails men bliv væk fra deres restaurant!

Fredag stod den på endnu en restaurant, men først måtte Jonas cykle de 18 km hjem fra arbejde i regnvejr, en pæn kold fornøjelse! Denne aften havde vi valgt en italiensk restaurant fra Michelin guiden, Roberto's. Sikke en aften! Sikke noget mad! Sikke en vin! Vi fik førsteklasses betjening af vores tjener og maden bestod af dejlige italienske retter uden noget hokus pokus. Vinen var en dejlig vin fra Banfi som blev anbefalet af vores tjener. Helt sikkert et sted vi må hen igen.
Aftenen blev sluttet af med en lille slutter på cafeen rundt om hjørnet fra vores lejlighed.

Igår, lørdag, var vi endelig på pandekage stedet anbefalet af Vickis forældre. De siger selv de er Europas (eller verdens?) mindste restaurant. Og det passer sikkert, hvis man da kan kalde det en restaurant og ikke et pandekage køkken med et par borde. Vicki fik en pandekage med banan og chokoladesauce mens Jonas kastede sig ud i pandekage verdens svar på en hawaii pizza.



Begge smagte dejligt og fik et smil frem på Vickis ansigt. Vi har altid elsket pandekager så er jo dejligt at komme til en by hvor det nærmest er deres national mad.



Vi skulle have været på endnu en lækker restaurant og til Tina Dickow koncert om aftenen, men da Vicki ikke havde det så godt blev det til en hjemmeaften. Jonas nåede dog ned på en pub og mødes med en kollega for at se Arsenal spille.

Idag, søndag er der booket bord på en Michelin restaurant så vi krydser fingre for Vicki får det bedre og ellers må det blive til endnu en aften derhjemme, hvilket nok også går an, de sidste par dages program taget i betragtning.

PS Jonas har fået iPhone 4 hvilket har et rigtig godt kamera. Han har også leget med en masse effekt programmer hvilket forklarer de mange (og lidt anderledes) billeder ovenfor. Vi håber at få taget endnu flere billeder nu vi har et godt mobilt kamera med os.

Mar 10, 2011

Housewarming og hollandsk kursus

Undskyld, undskyld, undskyld.. der er gået alt for lang tid siden sidste opdatering, men tilgengæld før i en masse billeder nu i har ventet så længe!

Siden sidst er vi kommet hjem fra skiferie, startet på hollandsk kursus og holdt housewarming med vores venner.

Vi har nu været til to gange undervisning i hollandsk. Det er godt nok hårdt at lære noget helt fra bunden, specielt for sådan to talentfulde personer som os... eller... det er ihvertfald hårdt når man nu kan en smule tysk i forvejen, for hollandsk minder meget om tysk, så der bliver byttet en del rundt i timerne. Men vores lærer er meget tålmodig, så mon ikke det nok skal gå alt sammen. Vi har allerede lært at bestille en omgang mere, så vi kan da klare os på barerne. Vicki leder stadig efter job, men holder sig i gang med at bage rugbrød, rugklapper og lave mad.




Sidste weekend var der housewarming og vi havde besøg af en hel del venner. Nogle kom allerede torsdag aften og nød fredagen ude i byen sammen med Vicki. De resterende kom fredag hvor vi var ude at få aftensmad sammen på en typisk hollandsk restaurant. Som altid skulle Jonas lige prøve noget nyt - for det er jo en del af oplevelsen! Han endte med at måtte spise en tallerkenfuld ærter med lidt bacon, sennep, perleløg og drueagurker til. Vi er sikre på at kokken har grint hele vejen hjem fra arbejde den dag.




Lørdag stod den på by-vandring og de sidste små ting der skulle ordnes inden den store fest om aftenen. Den forløb rigtig godt, bortset fra at vi løb tør for vodka... to gange. Det var da heldigt vi i det mindste havde til et shot tequila, selvom Jonas' bror ikke kunne huske at have fået det dagen efter. Vi holdt godt ud og endte med at ryge i byen ved 2 tiden og var hjemme klokken 5. Utrolig hvad 5 liter red bull kan gøre ved en. Det er dog ikke kun positive ting hvis man ikke er vant til koffein, hvilket Vicki måtte føle på egen krop i form af hjertebanken og problemer med at sove. Så kan man jo lære at drikke kaffe. ;-)
Fest om bordet:



Baren:



Brødrene druk:




Søndag tog vi solbriller på for at skjule vores røde øjne, sprang på en kanalrundfart og halv døsede i solen. En dejlig måde at komme lidt til sig selv på samtidig med at man ser byen. Vores gæster tog afsted søndag aften og vi gik tidligt i seng efter en begivenhedsrig weekend.



Feb 19, 2011

Kattemælk til kaffen

Østrigerne har Jæger The, Gullasch og Wiener Schnitzel. Men tilsyneladende har de også en anden national specialitet: Kattemælk til kaffen.
Jeg skal ikke afsløre her hvordan det smager, men det var bedre end de steder hvor de serverede mælk med billeder af små børn.



Nu er vi pakket og klar til at vende næsen hjem mod Amsterdam, efter en dejlig tur på ski med familien.

Feb 15, 2011

Oven over skyerne er himlen altid blå

Ahh


- Posted at 1500 meter above sea level, using BlogPress from my iPhone

Vinterferie i Østrig

I denne uge har vi forladt Amsterdam til fordel for Østrig. Sidste år bestod Jonas sin HD sammen med hans bror Ulrik. Derfor inviterede Jonas' far familien på skitur.
Vi har været uheldige med sneen og temperaturen, men der er stadig okay ski forhold så det er dejligt.


Igår kom solen også frem, så nu mangler vi bare en jæger te, så kan der sættes kryds ved den skiferie. :-)


Radler smager skønt!

Feb 6, 2011

Billeder af lejligheden

Så har vi fået taget en god mængde billeder af lejligheden.
I kan se dem alle sammen ved at klikke på billedet herunder.

Feb 5, 2011

Anden weekend og første besøg

Meget er sket siden sidste opdatering, det har blandt andet været weekend som blev brugt til at udforske Amsterdam og finde små gode butikker.
Vi har også endelig fået internet, til stor glæde for Vicki. Og vi har fået sat PlayStation op, til stor glæde for Jonas.

Det bedste er dog at Vickis far og mor er kommet på besøg. Mere om det senere.

I løbet af ugen var vi til koncert med et band der hedder The Vaselines. Et band som havde en enkel cd udgivelse i 90'erne og så ellers gik i opløsning. Nu har de to frontpersoner genskabt bandet og udgivet en ny fed cd. Til koncerten kunne man godt se det var et band som havde været store i start 90'erne, selv Jonas følte sig som en teenager sammenlignet med de øvrige tilskuer. ;-)
Selve koncerten var okay, og det fedeste var at det er tydeligt at når man bor midt i byen er der ingen grund til ikke at gå ud og opleve, også i hverdagen. Skønt!



Tilbage til vores gæster, Vickis far og mor havde taget bilen og tjansen med at lege flyttefolk. Så vi fik leveret de ting vi havde valgt at tage med, for at gøre lejligheden mere "vores".
Det var virkelig dejligt at få lidt af vores egne ting med, en blomst, vase og et par lysestager gør en stor forskel. Mange tak for jeres 9 timers køretur gennem Europa. :-)

De ankom torsdag aften og fik sig en omgang hollandsk mad og øl for at komme sig over køreturen. Fredag tog Vicki dem på tur rundt i byen, gennem "de 9 små gader" og resten af centrum. Specielt de 9 små gader gjorde et godt indtryk, de er fyldt med små sjove special butikker, f.eks. en butik med kvindesko fra str. 42 og op.
Til frokost havde Vicki bagt lækre rugklappere, et lille bid af Danmark. :-)


I aften står den på vores livret: Hummer og champagne, efterfulgt af bøf, pomfritter, bearnaise og rødvin. Restaurant RED er et af de hyppigst forekommende poster på vores MasterCard kontoudtog.

Jan 27, 2011

Tulipaner, vin og ild

Titlen til den måske mærkeligste Hollandske sengekants film, samt overskriften til dette indlæg.



Jonas havde (selvfølgelig) sørget for tulipaner til når Vicki landede i den nye lejlighed, hvilket naturligvis også blev bemærket efter at Jonas selv havde måtte gøre opmærksom på det. Men der blev der også jublet og dekleret at der fremover altid skulle være friske tulipaner i lejligheden.

I dag (torsdag) havde Jonas lovet at komme tidlig hjem fra arbejde, så han mødte glad ind af hoveddøren klokken 19. Primært glad fordi han selvfølgelig havde sørget for forsinkelses bestikkelse i form af en lille gave. I morgen bliver det bedre, har han lovet - enten gaven eller ankomsttidspunktet :-)

Aftenen har vi brugt på at være på en lækker indisk restaurant, som lå lige rundt om hjørnet.

Nu er der ild i pejsen og rødvin i glasset... Livet er nu skønt.. ;-)




Så blev det tid

Efter en weekend fyldt med nedpakning og flytning blev det endelig tid til afgang mod Amsterdam.

Jonas var taget til Danmark for personligt at stå for importen af Vicki til Gouda land.
Vicki blev vinket farvel af sin far, mor og to veninder Mette og Cathrine. Jonas har været så mange gange i lufthavnen så han behøvede ingen farvel komite, plus vi ved jo alle han har så let til tårer så det ville han slet ikke kunne tåle. ;-)



Jan 17, 2011

Så går det snart løs

Så er der ikke længe til vi flytter ind i vores nye lejlighed i Amsterdam.
Vi flyver sammen derned den 26. januar kl. 17 om eftermiddagen. Jonas flyttede officielt første januar men har siden da rejst det meste af Europa rundt, super ide at flytte til Amsterdam for at rejse mindre. ;-)

Vi har sikret os arbejdskraft til at få pakket vores Roskilde lejlighed nu - så nu er der kun tilbage at vente på at det bliver weekend så vi kan komme i gang med pakkeriet og flytning.


Lejligheden i Amsterdam ligger her:

Vis stort kort

Kalender

Viser hvornår vi er i Amsterdam og har mulighed for gæster, samt hvornår vi er i DK og kunne tænke os at besøge familie og venner :-)
 
 
Copyright © Ude Godt