Jul 3, 2011

Mange nye oplevelser

Vicki i DK
Vicki var i DK for at studere og forberede sig til sin praktikperiode som starter i August.
Det blev til en uge med alt for lidt aktuel undervisning - men med god tid til at se familie og venner. I løbet af ugen boede Vicki primært hos sine forældre, hvor hun fik mulighed for at få dækket lidt af sit hunde behov, så de har nu en lidt mere afrettet og opdraget hund... i hvert fald i følge hundehviskeren Vicki.. En lille side effekt af besøget er at nu stopper Vicki konstant op og ser på hunde som går på gaden, taler konstant om hunde og vi overvejer nu hvornår der skal en hund i vores liv (læs: Jonas overvejer at give op og lade husfreden sænke sig sammen med en hund).

Besøg af cykelrytteren Joe
I samme uge havde Jonas aftalt med sin gamle studie kammerat Jonas (Joe) at han kunne kigge forbi på sit store europæiske cykel eventyr hvor han kører gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig for at ende i Spanien (læs mere om det på hans blog, spændene læsning).
Joe forventede at ankomme enten fredag aften eller lørdag morgen, så det var en noget overrasket Jonas der kom hjem fra en firma middag torsdag aften for at finde en hjemløs siddende på sit dørtrin med vildt skæg og en cykel fyldt med hans ejendele. Det viste sig at være Joe som sad og nød en bog og hvilede sine ben.
Weekenden blev fyldt med en god tur på tapas restaurant, rock bar, intim koncert med "Murder" (det er dejlig akustisk guitar og slet ikke så voldsomt som navnet antyder: http://youtu.be/vwW1i9XI_vI?t=13s), surf and turf (bøf og hummer) og besøg på en hemmelig cocktail bar. Jo det var skam en dejlig weekend fyldt med fede snakke og gode oplevelser.
Joe på rock baren "Sound Garden":

Søndag tog Jonas til firma dag og ønskede Joe fortsat god tur gennem Europa.

Besøg af Jonas' Mor og JJ
Den netop næsten overståede weekend har vi haft besøg af Jonas' mor og hendes mand Jens Jørgen. Det blev weekenden som markerede to vigtige milepæle i vores Amsterdam ophold: Punkt 1- Vi var på museer for første gang. Punkt 2- Jonas kom ud og gå i Amsterdam på en søndag før klokken 10 om morgenen.
Fredag stod den på byvandring med Vicki som guide og det blev til et besøg i Rembrandts Hus og diverse andre kulturelle ting. Om aftenen kom vi på et dejligt restaurant besøg hvor vi alle fik en skøn kulinarisk oplevelse - vores fremtidige gæster vil måske få fornøjelsen af et besøg samme sted.
Fra Amsterdam


Efter restauranten tog vi på den hemmelige cocktail bar Jonas havde besøgt weekenden før. For at komme ind på stedet skal man reservere bord ved enten at ringe til en telefonsvarer eller sende en SMS, ved ankomst finder man blot en blank facade med en ringeklokke - så der er intet der afslører der findes en eksklusiv bar inde bag døren. Fed oplevelse at finde sådan et sted.
Fra Amsterdam



Søndag stod den endnu engang på lidt byvandring, museum og til sidst blev vores gæster sendt tidligt med toget til lufthavnen for at de forhåbentlig ville få stillet deres shopping behov før boarding. Sammenlagt 12 timers shopping over weekenden havde kun ført til: Tunge fødder og trætte ben for Jens Jørgen og Jonas, et lille postkort af en gede og en fin knap fundet på gaden.

0 kommentarer:

Post a Comment

Kalender

Viser hvornår vi er i Amsterdam og har mulighed for gæster, samt hvornår vi er i DK og kunne tænke os at besøge familie og venner :-)
 
 
Copyright © Ude Godt